Referat fra arrangement og foredrag ifb. m. generalforsamling i Socialøkonomi Nordjylland 15.5.2018

GeneralforsamlingGeneralforsamling med forudgående faglige indslag fandt sted hos KaffeFairs nye lokaler ved Strandvejen. KaffeFair var vært med kaffe og kage. Følgelig kort resume af dagen:

Se pdf

Tania Ellis om socialøkonomi og bæredygtig business

Download Tania Ellis indslag her (Kan hentes frem til 1. juli)

  • Dagens tema: Koblingen mellem socialøkonomiske virksomheder og kommercielle virksomheder. 

3 hovedtendenser: 

  • Fra indkøb til ansvarligt forbrug. 
    soc2Private forbrugere på verdensplan går op i hvordan virksomheder driver deres forretning. 50 procent har holdningen, at virksomheder skal tage socialt ansvar og gøre noget ifht deres forretning. Tidligere kunne forbrugere reagere på varer/leverandører ved at boycotte - i dag er det omvendt, man buy-kotter, dvs. man bruger sin indkøbskraft offensivt og bidrager til en bedre verden gennem sin tegnebog. Forbrugerne begynder at blive mere aktivistiske gennem mere bevidst købeadfærd. Direktører bliver tillige aktivistiske. F.eks. bodyshop (1976), Ben and Jerrys, Starbucks (ansætter flygtninge), COOP (fjernede mikroovnspopcorn). Det kan betale sig at gå den ansvarlige og samfundsansvarlige vej. IKEA kan se deres omsætning stiger i takt med sociale ansvars aktiviteter. Flere stiller krav til virksomheder om hvordan de tager samfundsansvar. Der lægges stor vægt på en grøn profil. I England har man fx en ”Social Saturday”, hvor man sætter fokus på socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder. Det minder om ’Køb socialt’ herhjemme. 
  • Fra CSR til SDG (FNs Verdensmål 2030) Flere virksomheder ser CSR som værdiskaber. ’Shared value’ er et begreb, der handler om at virksomheder skal tænke i deres forretning OG samfundet, og bidrage aktivt og værdifuldt. Verdensmålene er ny, fælles referenceramme. Gennem disse mål kan vi skabe samarbejde og i fællesskab bidrage til indfrielsen af verdensmålene. Hvordan bidrager vores virksomhed til at indfri verdensmålene? Og hvem kan man gå i samarbejde med? Ud fra verdensmålene kan der ligge forretningsmuligheder og potentialer. I dk har vi en dansk handlingsplan ifht hvordan vi skal bidrage til verdensmålene: ”Handlingsplan for FNs verdensmål”. Det kunne være værd at kigge på potentielle samarbejdspartnere!. Med afsæt i samfundsudfordringer: Hvilke virksomheder ligner os ifht forretningsudfordringer? Med afsæt i forretningen – hvad er status, udfordringer og mål. Hvor kan vi skabe reel værdi og hvordan kan vi gøre noget sammen.
  • Fra ansvar til impact
    Hvor kan vi skabe værdi og tjene penge. Det forretningsmæssige værdi kan have mange ansigter. Man kan få bedre brands, tiltrække bedre medarbejdere, styrke omdømme, kundeloyalitet, produktudvikling… Tænke i de 3 P’er: people, planet, profit som tre overordnede og afhængige ”bundlinjer”. ’Den sociale Kapitalfond’ og SROI bidrager også til nye måde at tænke i økonomi og det samfundsmæssige afkast. SØM – socialstyrelsens investeringsmodel er et nyt beregningsværktøj til kvantificering af den sociale effekt (Fx hvorfor skal man som kommune investere i en konkret løsning). Det handler om at kunne dokumentere indsats og resultater, fx til brug for CSR rapporter. Filantropi – er det et fyord eller en forretningsmulighed? (f.eks. Strategisk filantropi – den gode sag er en god forretning.) dvs. i stedet for at donere, investerer man! Danone arbejder fx med tre verdensmål – værdiskabende samfundsaktiviteter. Har taget filantropiske midler og oprettet fonde, der støtter bæredygtige løsninger og kommercielle indsatser. 

    En dansk eksempel er tre kvinder, som kontaktede Coloplast. I fællesskab har de nu udviklet menstruationskoppen, Rubycup, til brug for kvinder i Afrika. Coloplast investerede deres ressourcer med ”hjertet” -  men fik faktisk nytænkning ud af det, nye mind-sets som kunne genanvendes i deres vanlige hverdag (ny læring). Slutrefleksion til salen: Hvilken merværdi kan din virksomhed tilbyde?? Hvordan kobles det til verdensmål? Hvad er DIN historie? Kunne der fortælles andre historier?  


Bjørn Salling om lokale erfaringer og nytænkning

  • KaffeFair startede 2006 – et tilbud til målgruppen – unge med misbrug. 
  • Pt. 70-80 medarbejdere/deltagere. 
  • KaffeFair var et aktiveringsprojekt. Guidelines med planer om at ansætte køkkenfagligt personale. Ikke pædagoger. Kunderne skulle komme for produktets kvalitet. Hvilke kompetencer skulle borgeren udvikle? Det sociale vækstprogram blev kontaktet mhp. at udvikle forretningskonceptet og skabe vækst. 
  • Ønsker og mål: Skabe proff. brand/signaler, hvad gør medarbejderne stolte?. Blive en bæredygtig forretning.
  • Der er blevet indført salgsstatistik og diverse mål styringsredskaber. Hvilke projekter skulle prioriteres? Osv. 
  • Øget fokus på lederudvikling og oprydning i personalestaben. 
  • Potentielle vækstvarer?
  • I dag: Fokus på værdi! En proces der handler om ambitioner om at hjælpe folk i selvforsørgelse. KaffeFair vil give 60 mulighed for selvforsørgelse. Partnerskab med den danske kapitalfond. Der er en medarbejder ansat til at skabe kontakter til virksomheder og danne match. 
  • KaffeFairs formål er at skabe beskæftigelse. Hvad er det for en samfundsmæssig værdi som cafeen skaber? Hvilke jobfunktioner og hvilke procedurer og processer har cafeen?
  • Outplacement: hvad kan den enkelte? Hvordan hjælpes den enkelte ud i andre virksomheder efterfølgende? 
  • Samarbejder med andre virksomheder – fx ”by Retro”, m.fl. (giver nye jobåbninger osv.)


Generalforsamling

1. Dirigent: Orla. Referent: Laila 
2. Forretningsudvalgets beretning: 

  • Forretningsudvalget præsenteres. Vakante pladser
  • Formanden fremlægger beretningen og planer for kommende år. (Powerpoint og bilag kan findes på foreningens hjemmeside)
  • Regnskab for 2017 blev gennemgået af kasserer Hans Wadskjær, Endelig revision af regnskab foretages efterfølgende af Huset Venture. 
  • Budget: Der påregnes et forbrug på ca. 50 procent af egenkapital i 2018. Foreningen vil bruge penge på at gøre sig bemærket og mere synlig- forhåbentlig vil dette medføre flere medlemmer/kontingenter i fremtiden. Organisationskontingent er fortsat 500kr og personkontingent 100kr pr. år.
  • Valg af repræsentanter til Forretningsudvalget: De 4 nuværende opstiller igen.   Forretningsudvalget styrkes yderligere med 3 nye personer:  Stella Kræmer fra Cafe Smile, Carl Christensen og Helle Neustrup. Tak for det!

    Der er også mulighed for at man som ”menigt” medlem kan tilbyde sig som ad hoc hjælp ifbm. arrangementer o.lign. Man kan evt. blive skrevet på en liste.

Networking og hygge

Efter generalforsamling fik medlemmer mulighed for at strække ben ved at gå over på den anden side af gaden til Boxtown, hvor der var musikalsk underholdning ved et gospel-kor – i høj sol. 

Efter den musikalske miniudflugt var foreningen vært ved fællesspisning på KaffeFair.